Vores mål: At fiskeriet i hele Østersøen begrænses, indtil en virkelig bæredygtig bestand af sild er genoprettet, med en sund alders- og størrelsesfordeling, som også er grundlaget for et bæredygtigt økosystem i Østersøen. Dette gøres ved at begrænse fiskeriet af sild til kun det, der går til direkte menneskeforbrug, og at fangsten landes og forarbejdes lokalt i hjemlandet.
Det svenske fiskeri af sild reduceres til mindre end 6.000 tons, hvilket i øjeblikket er den mængde, der går til menneskeføde og udgør cirka 10% af den nuværende fangst. Dette er et stort skridt mod mere bæredygtigt fiskeri og bedre fiskeriforvaltning. Det samme bør også ske i andre lande omkring Østersøen. Det er ikke sundt, at sild, en central nøgleart i Østersøens økosystem, hovedsageligt bruges som foder til problematisk havbaseret lakseopdræt og andre husdyr. Dette, mens naturligt forekommende laks er faldet til rekordlave niveauer, hovedsageligt på grund af manglen på sild, dens vigtigste fødekilde. Tilsvarende er torsken næsten blevet udryddet fra Østersøen, og nu er der en overhængende risiko for, at silden vil møde samme skæbne.
Foto: B. Kihlberg
Små- og mellemstore fiskeindustrier i Sverige og andre Østersølande sikres og udvikles, hvilket igen skaber arbejdspladser i kystområder. Og lokale og nationale retter baseret på sild kan fortsat findes på vores borde.
Flere kyst- og småskala fiskere fremmes. De skaber lokalt bæredygtig mad, der bidrager til at opbygge nuværende værdikæder og genopbygge værdikæder, der er forsvundet eller svækket. Sild som mad til os mennesker er en frisk vare og skal sorteres og forarbejdes i nærheden af, hvor den fanges. I Sverige er der i dag kun få lokale forarbejdningsvirksomheder tilbage. Lokale professionelle fiskere taler om vanskeligheder med at få kommunerne til at starte forarbejdningsvirksomheder. I øjeblikket mangler der også statslig støtte og en plan for fremtiden.
Foto: B. Kihlberg
Sverige og alle andre Østersølande ville være mere selvforsynende og sikrere i en stadig mere usikker global situation.
Sammen har vi mere end 140 års professionel erfaring fra erhvervslivet, offentlig administration, universiteter og forskningsinstitutter samt uddannelsesområder i Sverige og internationalt fra Europa, Nordamerika og Asien. Vi er primært drevet af vores engagement i Østersøen, som vi alle bor ved. Vi kan ikke længere stå og se på, mens Østersøen fortsætter med at blive udtømt.
Initiativtageren er "Viks Kustråd", startet af Anders Lönneborg og Hans Ljungberg med indledende støtte fra "Samarbejde for Hanøbugten" i Skåne, Sverige. Arbejdsgruppen omfatter nu også Anders Nolin, Britt-Marie Kihlberg og Birgitta Seeman.
Fra starten har vi aktivt interageret med forskellige institutioner, der alle arbejder for en mere bæredygtig Østersø. Et direkte samarbejde er blevet indledt med Østersøkontraktet. Vi har også diskuteret med videnskabsfolk og politikere.
Østersøopråbet vokser kontinuerligt
.
Opråbet startede i Skåne, Sverige, men vi fik tidligt støtte også fra mange områder længere nordpå langs Sveriges Østersøkyst. Også finske og ålandske privatpersoner har sluttet sig til vores appel.
Vi har brug for at vokse til et endnu større antal støtter, og vi søger derfor løbende kontakter, der kan hjælpe os med at sprede vores appel.
Eksistensen af silden i Østersøen kan ikke trues.
Østersøopråbet har og vil fortsat søge mere støtte langs kysten af Østersøen og Den Botniske Bugt i Sverige og i andre lande omkring Østersøens kyst. Vi søger støtte til Østersøopråbet fra mange foreninger, virksomheder og andre organisationer af forskellig art i alle lande omkring Østersøen. Forvaltningen af fiskeriet i Østersøen styres i vid udstrækning af EU gennem politiske beslutninger fra et flertal af landene omkring Østersøen. Med en stærk stemme kan vi øge chancen for at påvirke dem, der træffer beslutninger nationalt og på EU-niveau. Dette skyldes, at forvaltningen af fiskeriet i Østersøen i vid udstrækning styres via EU. Private personer er selvfølgelig også velkomne til at støtte Østersøopråbet. En stadig stærkere offentlig mening er vigtig, for at opnå en hurtigere ændring for en bæredygtig Østersø.
Sammen vil vi begynde at kontakte og kræve, at den svenske regering og den ansvarlige minister tager deres ansvar og sikrer, at de følger klare EU-direktiver og baserer deres holdning vedrørende sildekvoter på forsigtighedsprincippet.
Vi ønsker også, at den svenske regering støtter og investerer i små- til mellemstore fiskeindustrier på flere steder langs Østersøkysten for at skabe nye jobs, et levende kystsamfund og gøre Sverige mere selvforsynende i den stadig mere usikre globale situation, vi lever i.
Samtidig opnår vi bæredygtigt sildefiskeri og en mere robust og sundere Østersø.
Vi forsøger også at finde måder, at nå relevante beslutningstagere i andre lande omkring Østersøen.
Der er mange forskellige muligheder for at reducere sildefiskeriet, og vi vil ikke blande os i, hvordan fiskeriet skal reduceres til kun at gå til menneskeføde. Det er op til eksperter og politikere at vurdere, hvordan dette bedst lader sig gøres. Det vigtigste er, at det bliver gjort, og at det starter nu, før det er for sent. Hvis der er en politisk vilje, kan der igen skabes et bæredygtigt liv i det stærkt overudnyttede Østersøen, et døende lokalt fiskeri og derfor også døende kystsamfund langs Østersøens kyst. Regeringerne i Østersølandene har som medlemmer af EU enhver ret til at beslutte, hvem der får lov til at bruge kvoterne. De første forsøg med kvotesystem i Sverige blev indført i midten af 1990'erne. I midten af 2000'erne ændrede systemet sig, hvilket i 2009 førte til det nuværende system med overførbare og omsættelige individuelle årlige kvoter (ITQ'er). Resultatet af det nuværende ITQ-system er, at der har været en dramatisk reduktion i små og mellemstore fiskerier langs Østersøkysten, mens det storskala industrielle fiskeri er steget med stigende bådstørrelser, der nogle gange overstiger 60 meter i længden. Det nuværende ITQ-system skal fundamentalt reformeres, for at favorisere småskala kystfiskeri og muliggøre etableringen af en yngre generation af Østersøfiskere. Den svenske regering har også mulighed for at beslutte, hvor langt fra kysten det er forbudt at trawle. For nylig blev grænsen udvidet fra 4 til 12 sømil langs en begrænset strækning. I øjeblikket som en kortere 2-årig prøveperiode, som oprindeligt var beregnet til at vare i 5 år. Den udvidede grænse er for at beskytte de steder, hvor silden gyder og reproducerer. Det er endnu uvist, hvilken effekt denne begrænsede indsats vil have.
